NASSAU 8000 Ekstra isolerede port

LEDHEJSEPORT MED MARKEDETS BEDSTE U-VÆRDI

Den nye NASSAU 8000 ledhejseport har unikke produktegenskaber, som gør den til en energibesparende ledhejseport. Dette sikres med fremragende isolerende portegenskaber og dermed markedets bedste isoleringsværdi. Vælger du NASSAU 8000 ledhejseport sparer du penge på din varmeregning.

NASSAU 8000 imødekommer med sit brede udvalg af tilbehør ethvert behov for fleksibilitet og individuelle løsninger. Endvidere er denne port optimal i kolde miljøer, hvor der ønskes en konstant indendørs temperatur. NASSAU går ikke på kompromis med kvaliteten, og den nye robuste og stabile portmodel 8000 tåler slid og intensivt brug.

De unikke produktegenskaber ved NASSAU 8000, sikrer at porten og vores kunder er med til at støtte op omkring FN’s verdensmål for en bæredygtig udvikling nr. 7, 12 og 13 om bæredygtigt energiforbrug. Læs mere om verdensmålene her.

hjemmeside banner nassau 8000 specifikationer

Reducér dit energiforbrug

I en godt isoleret bygning forsvinder 25% af varmen gennem taget, 35% gennem væggene, 15% gennem gulvet og ikke mindst 25% ud af bygningens åbninger som f.eks. porte, døre og vinduer.

Vi ønsker ikke, at NASSAU porte er skyld i et for højt energiforbrug i bygningerne. Med den nye NASSAU 8000 portmodel er der derfor lagt stor vægt på isoleringsværdien, så vi kan bidrage til at reducere de ovennævnte 25% varme, som ryger ud af porte, døre og vinduer.

Vi ønsker, at støtte op omkring FN’s Verdensmål, af netop den grund er der lagt så stor vægt på NASSAU 8000’s isoleringsevne.

Skærpet markedskrav

Markedskravene for portes isoleringsværdi skærpes fortsat, og specielt i de nordiske lande ligges der stor vægt på en isoleringsværdi, der med øje for et grønnere miljø og lavere varmeregning kan reducere energiforbruget.

NASSAU 8000 har over dobbelt så god en U-værdi end de typiske ledhejseporte på markedet. Dette opnås ved portens 82 mm tykke portblad samt portens mange effektive afbrudte kuldebroer. Hermed opnås markedets bedste U-værdi, og vores kunder kan spare på energiforbruget.

Energi ikoner nassau 8000
8000 grå port nassau
Nassau grå sort 8000

Funktioner

Tæt lukning

Optimal tæthed mellem portblad og bygning er sikret med nye innovative top-, bund- og sidetætninger. Både bund- og topprofilerne er udført i isolerende materiale, hvilket også bidrager til denne ports unikke isolerende egenskaber.

Høj grad af isolering

NASSAU 8000 porten har hele 82 mm tykke portbladssektioner med CFC-fri PIR-opskumning. De mange effektive afbrudte kuldebroer resulterer i en unik lav U-værdi og dermed høj energibesparelse.

Luftæt og højisoleret på alle sider

En tæt forsegling mellem portens skinnesystem og selve portbladet opnås med sidetætninger forsynet med dobbeltkant. Derudover leveres portbladets sidekassetter i en 2-delt version for at opnå en højisolerende effekt.

Innovativ bundtætning

Den unikke brede bundtætning holder porten vand- og lufttæt. Den er testet i henhold til gældende portstandard og sikkerhedsreglementer og fungerer som en yderst effektiv og sikker kantsikring.

Brandhæmmende funktion

Portbladets opskummede sektioner er kategoriseret med en B1 i henhold til DIN 4102. Dette gør
NASSAU 8000 til et sikkert valg også med hensyn til brandsikring.

Indvendig Portbillede nassau 8000

Tekniske specifikationer

Portstørrelse (standard):
  • Bredde: 1500 mm – 10000 mm
  • Højde: 1500 mm – 6000 mm
Isoleringsevne:
  • U-værdi = 0,43 W/m2K (iht. EN 12 428)
    • Portstørrelse på 5 x 5 meter uden ruder
markedets bedst isoleret port

Energibesparende ledhejseport

Porten er med sit 82 mm tykke portblad mere end to gange så energi-effektiv som en standard ledhejseport. Den nye NASSAU 8000 port vil med garanti øge din energibesparelse. Endvidere kan du med denne nye port sørge for at opretholde den optimale indetemperatur.

Behageligt arbejdsmiljø

Den nye NASSAU 8000 port minimerer med de mange effektive tætninger også træk og kondens. Indvendige og udvendige temperaturforskelle kan ikke trænge igennem portens effektive termiske adskillelse. Dermed giver du dine medarbejdere de bedste arbejdsbetingelser, og du sikrer, at din arbejdsplads er komfortabel og sikker

Topprofil nassau 8000

Topprofil med dobbelt toptætning

Topprofilet er udført i isolerende matriale, som holder isoleringsværdien lav. Endvidere er topprofilet forsynet med dobbelte toptætningslæber, som skaber et lufthulrum, og derved isolerer porten ekstremt tæt mod væggen.

Sidekassetter nassau 8000

Sidekassetter med afbrudte kuldebroer

For at opnå markedets bedste U-værdi er det meget vigtigt med afbrudte kuldebroer. Derfor er portbladets forpanel og bagpanel adskilt totalt fra hinanden. Men dette er ikke nok. Vi har derfor også sørget for effektivt at adskille portbladets sidekassetter. Kassetterne er specielt sammensat af både kunststof og stål

Profil i isolerende materiale nassau 8000

Bundprofil i isolerende matriale

Stål og aluminium er gode ledere af varme. For at forbedre isoleringsevnen har vi derfor hos NASSAU set på materialer, der kan stoppe denne gode ledeevne. Bundprofilet på NASSAU 8000 porten er derfor udført i et isolerende matriale, som sørger for at lave en yderligere afbrudt kuldebro mellem forpanel og bagpanel i portbladets bund.

Solid bred bundtætning nassau 8000

Solid bred bundtætning

En god isoleringsevne kræver, at både bund, top og sider er godt isoleret mod væg og gulv. Derfor har NASSAU arbejdet med at fremstille markedets bredeste bundtætning, som med sin brede flade tætner bedre mod gulvet. Samtidig er bundtætningen designet med små isoleringsrum, som giver en fantastisk isoleringsværdi på den samlede port.

NASSAU 8000 port grå

Teknik

NASSAU 8000 er resultat af mange års udvikling. En lang række af portens hængsler og beslag er gjort justerbare for at sikre bedst mulig tilpasning og tæthed af den enkelte port. Vi anbefaler altid, at porten monteres af vores erfarne portmontører for at sikre præcision og optimal tilpasning af den enkelte port.

Standard udstyr

U-værdien markedet efterspørger

NASSAU 8000 har to gange bedre U-værdi end de typiske
ledhejseporte. Dette sikrer, at du overholder markeds- kravet og sparer på energiforbruget.
82 mm portblad NASSAU 8000 portbladet består af 82 mm tykke stål- sektioner. Både udvendigt og indvendigt leveres porten med det velkendte NASSAU design.

Sikkerhed

NASSAU 8000 porten er blandt de sikreste portløsninger på markedet, idet alle bevægelige dele er udstyret med særligt gennemtænkte sikkerhedsanordninger.

Indvendig wireføring

Portens løftewire føres inde i et lukket skinnesystem, hvilket minimerer muligheden for kontakt mellem wire og personer eller genstande.

Torsionsfjeder

Portens fjederløsning beregnes individuelt til den enkelte port. Kvalitet og præcision i fremstillingen af torsionsfjede- ren sikrer let og problemfri portdrift. Som standard leveres fjederløsning for ca. 20.000 åbninger.

Fjederbrudssikring

Ved montage af fjederbrudssikring sikres det, at porten ikke styrter ned, hvis portens torsionsfjeder springer.

Justerbare hængsler og beslag

Porten er forsynet med justerbare hængsler og beslag, så vi kan montere optimalt mod bygningen. Det gør porten fuldkommen tæt, så det ikke trækker indendørs, når porten er lukket.

Bundkantsikring på elbetjente porte

Bundkantsikringen stopper automatisk porten, såfremt porten kommer i berøring med personer eller genstande under lukning.

Specialfremstillede portruller

Portrullerne er specialfremstillet i materialer, som sikrer lang levetid og friktionsfri funktion.

Standardfarver

NASSAU 8000 leveres udvendigt i 2 prælakerede standard- farver. Enten antracitgrå (RAL 7016/ND701) eller hvidaluminium (RAL 9006/ND100). Disse 2 farver hører til de mest efterspurgte farver på markedet. Indvendigt leveres NASSAU 8000 i den populære prælakerede gråhvid standardfarve RAL 9002 / ND 953.

Service

Løbende vedligeholdelse og servicering af dine porte, døre og øvrige industrielle løsninger betaler sig. Løbende vedligeholdelse og servicering forlænger levetiden på produkterne og forebygger nedbrud.

Kvalitet i alle led

Hos NASSAU skaber vi kvalitet i alle led. Ikke bare vore
produkter, men også rådgivning, produktion, montage og ikke mindst service er i topklasse. Det giver tryghed og sikrer konkurrencedygtige priser.

Vi har altid en servicetekniker i nærheden

NASSAU yder professionel service døgnet rundt. Mere end 50 serviceteknikere er forankret lokalt i hele landet og kan rykke ud med kort varsel. Dette giver dig sikkerhed i hverdagen.

Service af alle portløsninger

NASSAU servicerer udover ledhejseporte også hurtigporte, brandporte, garageporte, dørautomatik og diverse logistikløsninger. NASSAU’s serviceteknikere er altid opdaterede og trænede i reparation af alle fabrikanters portprodukter.

Rådgivning og installation

Hos NASSAU er kunden i centrum. Vore erfarne teknikere og konsulenter rådgiver og vejleder, så du får den bedste løsning til din virksomhed.

Forebyggende service

Løbende vedligeholdelse forlænger dine produkters levetid. Tegner du en serviceaftale hos NASSAU, reduceres dine vedligeholdelsesomkostninger.

Afhjælpning og reparationer

Når uheldet er ude, kan vi afhjælpe akutte driftsstop inden for få timers varighed. Det giver tryghed i hverdagen. Vi skræddersyr en serviceaftale, der passer til dit behov for en hurtig, kompetent og godkendt service af alle dine industrielle porte, døre og logistikløsninger.

Service billede 8000 port

”Hos Boxit er det vigtigt, at vores porte altid fungerer optimalt, og at de er sikre at bruge for vore kunder. Med vores serviceaftale hos NASSAU opnår vi denne sikkerhed, og med den løbende vedligeholdelse ved vi, at portene altid fungerer upåklageligt.”

Christian Nielsen, direktør Boxit

8000 lys port

Ekstra udstyr

Special lakering

Udover NASSAU’s standardfarver kan portene leveres i alle standard RAL-farver i vådlakering.

Markedets bedst isolerende ruder

Til NASSAU 8000 porten kan der vælges rudesektion type 80W med udskårne firkantede fastramme-ruder med fyldninger af hele 4 lags 2 mm PMMA.

Portlås

Som alternativ til almindelig indvendig skudrigellås kan låsetype NL16 tilbydes. Portlås NL16 har både profilcylinder og greb for udvendig og indvendig betjening.

Diverse optioner

Der er mulighed for en lang række ekstraudstyr til portmodel NASSAU 8000. F.eks. rustfaste hængsler, rustfaste kassetter, specialfjedre for over 20.000 åbninger, fjederinddækning etc.

Elbetjening

Som alternativ til manuelt betjent port tilbydes NASSAU 8000 naturligvis også med elbetjening. Udover den bedre komfort og de sikkerhedsmæssige fordele giver en elbetjent port fra NASSAU også økonomiske fordele, idet f.eks. varmetabet ved portåbning kan reduceres.

Styring

NASSAU elbetjeninger kan tilbydes med forskellige styringstyper alt efter kundens behov. Som alternativ til standardstyringen type NCU310 med op-stop-ned impulsstyring, tilbydes også styringstyper med frekvensomformer for hurtig åbning og styringstyper med batteri-backup.

NASSAU gear motor

Motorvalget afhænger af portens specifikationer samt kundens funktionskrav. Hos NASSAU har vi en lang række forskelligt dimensionerede motortyper i høj kvalitet til rådighed. Det betyder, at vi altid leverer en motor, som passer perfekt til porten.

Betjening

Styringsboksen leveres som standard med integrerede baggrundsbelyste op-stop-ned funktionstaster. Alt efter kundens behov kan der også tilbydes forskellige separate trykknapbokse med og uden nøglebetjening, ligesom betjeningen også kan ske med f.eks. fjernbetjening, kodetastatur, trækkontakt eller radar.

Fjernbetjening

Der kan vælges mellem radiosendere for betjening af 1 port og helt op til 999 porte. Derudover kan trådløs vægsender og trådløst kodetastatur også tilbydes, hvorved kabelføring undgås.

Diverse elbetjeningsoptioner

Udover det nævnte ekstraudstyr er der også mulighed for at tilbyde tilbehør som f.eks. fotoceller, nøglekontakter, elektrisk portlås og køretøjssensor. Endvidere kan specielle kundetilpassede løsninger, som f.eks. centralstyringer, udvikles efter ønske. Hos NASSAU står vi altid klar med kompetent teknisk rådgivning.

Teknisk information

 

BreddeLysningsmål i mm1500 – 10000 mm (standard)
HøjdeLysningsmål i mm1500 – 6000 mm (afhænig af skinnesystem)
Materiale (portblad)Paneler / isoleringsskumPrælakeret stål / PIR skum
SektionsstørrelseHøjde i mm545 mm
Tykkelse i mm82 mm
VindmodstandsevneI henhold til EN13241 / EN12424Klasse 5*
IsoleringsevneI henhold til EN13241 / EN124280,43 W/m2K**
VandtæthedI henhold til EN13241 / EN12425Klasse 4*
LufttæthedI henhold til EN13241 / EN12426Klasse 3*
LevetidstestI henhold til EN13241100.000 cyklusser (åbning + lukning)
TætningerSidetætningerSort 6 mm kunststof
ToptætningerSort TPE
BundtætningerSort EPDM
Bundprofil og topprofilSort PVC
Sidekassette-isolatorSort PVC
GangdørIngen mulighed for gangdørNASSAU 9000 portmodel anbefales i tilfælde af gangdør
RuderType 80W 4×2Firkantede fastrammevinduer med 4-lags 2 mm PMMA
SkinnesystemerTypeDer henvises til NASSAU porthåndbog kapitel 6
SL/SLT/LHSF/LHTSF/HL/HLT/HLKF/HLTKF/VL/VLKF(type LH/LHT er undtaget)Dybde-pladskrav som NASSAU 9000 portmodel + 40 mm
AfbalanceringsystemTorsionsfjedreStandard ca. 20.000 cyklusser (åbning + lukning)
Op til 100.000 cyklusser som option
ElbetjeningAlle NASSAU industrielbetjeningstyperNCU-styringer og NPU-motorer
Styring / motorStyringstype NCU310Standard (impuls-styring)
Styringstype NCU310FUOption (med frekvensomformer)
Styringstype NCU310UPSOption (med batteri-backup)
MotortyperNPU50 / NPU100 / NPU130
ElbetjeningstilbehørDer henvises til NASSAU porthåndbogOption

* Værdier for stålport på 4×3,3 m uden ruder og gangdør ** Værdier for stålport på 5×5 m uden ruder og gangdør

Send kurven til din mail
Din kurv vil blive gemt, og du vil få et link. Du kan bruge det linket til at hente din kurv til enhver tid.
Back Send kurven til din mail
Din kurv vil blive gemt med produktbilleder og information samt antal. Send det til dig selv eller en ven med et link for at hente det til enhver tid.
Your cart email sent successfully :)