Når du skal vælge garageport til en dobbelt garage, er en af de første overvejelser, om du ønsker én bred garageport eller to mindre. Valget har betydning for både funktionalitet, økonomi og husets udtryk. Begge løsninger har deres fordele, og den rette portløsning afhænger af dine behov og rammerne.
Hos NASSAU producerer vi ledhejseporte efter mål med bredder op til 5000 mm, hvilket giver stor fleksibilitet, uanset om du foretrækker én stor eller to mindre.
Her får du et overblik over de vigtigste overvejelser.
Inden du vælger mellem én eller to garageporte, er det vigtigt at vurdere de fysiske rammer. En bred ledhejseport kræver en stor sammenhængende åbning, mens to garageporte kræver plads til både åbningerne og en bærende stolpe mellem portene. Derudover skal der være plads til skinner og portautomatik. Vi har samlet en række nyttige tips og vejledninger om pladsforhold m.m., hvis du står i byggefasen. Se vores brochurer og videoguides her.
Garageporten er ofte et af de største elementer på facaden og har stor betydning for husets samlede udtryk. Én bred port giver et enkelt og moderne look med rene linjer og et roligt facadeudtryk. To mindre porte skaber mere opdeling og struktur, hvilket ofte passer godt til klassiske eller traditionelle byggestile. Valget handler derfor ikke kun om funktion, men også om hvilken stil der passer bedst til boligen.
Er garagen isoleret eller bygget sammen med boligen, kan energiforbruget være en vigtig faktor. Med to garageporte kan du nøjes med at åbne den ene port, når du skal ind eller ud. Det kan reducere varmetab og begrænse kold luft i at komme ind i garagen. Hvis garagen derimod er uopvarmet, vil denne forskel ofte have mindre betydning for valget.
Tænk over, hvordan garagen bruges i det daglige. Hvis I har to biler, som ofte kører ind og ud på forskellige tidspunkter, kan to garageporte være en praktisk løsning. Hver port kan åbnes uafhængigt, hvilket giver en høj grad af fleksibilitet. Derudover give det mulighed for at opdele rummet i “zoner”, så hver side af garagen kan bruges til forskellige formål, eksempelvis parkering, opbevaring eller værksted.
Hvis garagen primært bruges af én bil ad gangen, eller hvis du ønsker maksimal indkørselsbredde, kan én bred garageport være det oplagte valg. Den store åbning gør det nemt at manøvrere bilen ind og ud og giver samtidig god plads til eksempelvis trailer eller større køretøjer.
Der findes ikke én løsning, der passer til alle. Valget mellem én bred og to mindre afhænger af din bolig, dine pladsforhold og den måde, du bruger garagen på.
Er du i tvivl om, hvilken portløsning der passer bedst til din garage, hjælper vi hos NASSAU gerne med rådgivning om mål, montageforhold m.m. På den måde får du en løsning, der fungerer optimalt både i hverdagen og på længere sigt.