En industriel ledhejseport er skabt til at blive brugt, men selv den bedste port kan blive beskadiget. Det sker typisk ved påkørsel af porten eller andre former for stød. En påkørsel kan beskadige sikkerhedsanordningerne på porten og derved medføre risiko for personskader. Det er derfor vigtigt, at porten bliver besigtiget af en sagkyndig person, så sikkerheden er i top. Hos NASSAU har vi dygtige og erfarne serviceteknikere, der er specialister i service og reparation af porte.
En beskadiget port medfører ofte krav om hurtig afhjælpning og reparation af porten. NASSAU har derfor opbygget en effektiv og fleksibel port service afdeling, der sikrer hurtig service af alle porte. Uanset hvor eller hvornår en port bliver beskadiget, rykker vores serviceteknikere lynhurtigt ud og udfører enhver form for portreparation. Vi tilbyder port service 24 timer i døgnet – 365 dage om året – og kan altid fanges på vores døgnbemandede servicetelefon.
Vi er naturligvis specialister i reparation af NASSAU porte, men vi afhjælper også skader og udfører service på industriporte af andre mærker/fabrikater. Vi har et stort reservedelslager og vi sørger for, at vores servicebiler altid er fyldt op med det nødvendige udstyr til service og reparation af porte. NASSAU’s serviceteknikere bruger kun originale reservedele. Derudover har vi et dedikeret serviceværksted, der tager sig af mere specielle opgaver, så vi kan løse enhver form for reparation af industriporte.
NASSAU’s port service rykker ikke kun ud, når en port ikke virker eller er blevet beskadiget. Vi tilbyder også et lovpligtigt eftersyn af industriporte. Det lovpligtige hovedeftersyn skal foretages minimum hver 12. måned, hvilket du kan læse mere om på Arbejdsmiljøarbejdets hjemmeside.
NASSAU tilbyder også service på andre bygningeselementer end porte. Vores serviceteknikere har mange års erfaring i service på glasdøre, skydedøre, automatiske døre og andre port- og dørløsninger.
Hvis du ønsker service eller reparation af en port, kan du kontakte NASSAU på telefon 70 70 23 46 eller skrive en mail til service@nassau.dk
Du er også velkommen til at kontakte os, hvis du ønsker yderligere information om NASSAU’s port service.