Gnaversikring – Rodent Stop
Ny effektiv skadedyrssikring
Rodent Stop er en ny effektiv sikringstype mod skadedyr som f.eks. mus og rotter. Sådanne skadedyr kan som bekendt gnave sig igennem mange forskellige typer materiale som f.eks. bundtætningerne på porte.
Rodent Stop er en løsning bestående af både børstetætning samt finmasket trådnet, hvilket resulterer i en meget effektiv sikring af portens bundtætning mod angreb fra gnavere. Rodent Stop har derfor vist sig som en meget effektiv løsning til porte i specielle miljøer som f.eks. kornlagre, hvor det typisk er et problem med defekte bundtætninger pga. rottegnavning.
Rodent Stop monteres udenpå portens bundtætning, idet det sikres, at portens bundkantsikring fortsat er funktionsdygtig. På den måde holdes skadedyrene ude samtidig med, at portens fulde sikkerhed opretholdes. Løsningen er testet og godkendt i henhold til gældende standarder også med hensyn til overholdelse af klemkræfter og klemsikring. For at bibeholde portens pæne design monteres en afdækningskappe med kantliste over børstetætningen og trådnettet.
Specifikationer:
- Børstetætning: Speciel type med 50 mm høje børster produceret af det syntetiske stof polypropylen.
- Trådnet: Produceret i rustfast stål AISI 304 med 0,4 mm tråddiameter.
- Afdækningskappe: Produceret i 1,5 mm eloxeret aluminium. Med påmonteret kantliste i EPDM-materiale.
Træt af angreb fra gnavere?
Hvis du ønsker Rodent Stop til din port, kan du kontakte os på telefon 70 70 23 46. Du er også velkommen til at ringe eller skrive en mail til service@nassau.dk, hvis du har spørgsmål eller ønsker yderligere information om Rodent Stop.