Lad dig inspirere af vores udvalg af elegante og robuste garageporte fra NASSAU Doors. Her kan du gå på opdagelse i design, farver og detaljer, der løfter både funktion og æstetik i dit hjem. Uanset om du drømmer om et moderne udtryk, tidløst design eller en løsning, der blot gør hverdagen nemmere – så finder du idéerne her. Se mulighederne, og find den garageport der passer perfekt til din bolig og din stil.
NASSAU Classic garageport er en danskproduceret ledhejseport fremstillet i robust aluminium med elegant stucco‑struktur og vandrette profiler, der giver porten et tidløst udtryk. Denne garageport leveres i tre stærke portbladssektioner med 44 mm tykke, opskummede paneler, som sikrer optimal isolering takket være indbyggede isolatorlister.
Med NASSAU Classic porten kan du vælge mellem 11 flotte udvendige standardfarver, så din garageport passer perfekt til husets stil. Indvendigt leveres alle Classic porte altid i den lyse og praktiske farve gråhvid RAL 9002.
Hvis du ønsker en driftssikker, kvalitetsstærk og langtidsholdbar garageport, er NASSAU Classic en af markedets absolut bedste porte.
Et hav af farvemuligheder. Her er porten speciallakeret i beigebrun for at passe æstetisk med husets stil.
NASSAU Softline Granit garageport er en danskproduceret ledhejseport, fremstillet i stærk aluminium og designet med en eksklusiv udvendig granit/sablé overflade. Den vandrette profilering giver porten et moderne og stilrent udtryk. Softline‑modellen leveres som en tredelt garageport med 44 mm opskummede, isolerede paneler udstyret med effektive isolatorlister, der sikrer høj varmeisolering i din garage.
Denne Softline port leveres med både top‑ og bundprofil i sort pulverlakeret aluminium, som giver ekstra holdbarhed og en elegant finish. Samtidig sørger de robuste tætningslister for fremragende tæthed og minimalt varmetab – en vigtig egenskab, når du vælger en kvalitets garageport.
Den nye granit/sablé overflade giver en eksklusiv og moderne fremtoning, som skiller sig ud fra traditionelle porte og tilfører huset et flot, premium look.
Med sin høje isoleringsevne og solide konstruktion er NASSAU Softline en af markedets bedst isolerede porte.
Et elegant og let design, som passer til moderne arkitektur.
NASSAU Woodgrain garageport er en kvalitetsstærk danskproduceret ledhejseport i aluminium, designet med en naturtro, imiteret træstruktur udvendigt. Den vandrette profilering kombineret med de indlagte lodrette årer giver garageporten et autentisk trælook, som passer perfekt til både moderne og klassiske byggerier.
Ligesom NASSAUs øvrige garageporte leveres Woodgrain‑modellen i tre robuste sektioner med 44 mm opskummede paneler. Disse paneler er som standard udstyret med isolatorlister, der effektivt afbryder kuldebroen mellem portens for- og bagside. Resultatet er en garageport med en af markedets bedste isoleringsevner – ideel, hvis du ønsker maksimal komfort og energieffektivitet i din garage.
Med sin naturtro overflade, solide konstruktion og høje isoleringsgrad er NASSAU Woodgrain porten et oplagt valg for dig, der ønsker en elegant og vedligeholdelsesfri løsning, der stadig fremstår varm og indbydende i udtrykket.
Valget faldt på NASSAU Woodgrain garageporte med panoramaruder og sprosser, da tidligere racerkører Nicolas Kiesas skulle vælge porte til hans nye garage.
Nogle hjem ønsker en helt særlig løsning til deres garage, og derfor kan nogle af nedenstående porttyper komme i spil. Det kan være behovet for maksimalt lysindfald og udsyn med NASSAU 9000G eller Panorama, eller ønsket om en port med integreret gangdør, der giver praktisk adgang i hverdagen.
NASSAU hjælper vi med at finde den helt rigtige løsning med udgangspunkt i dine mål, ønsker og behov. Der er flere muligheder for at justere sektionshøjden, så porten tilpasses netop din boligs udtryk og linjer. Bliv inspireret af nedenstående løsninger og tøv ikke med at kontakte os for at høre mere om mulighederne.
NASSAU Panorama med aflange vinduessektionerog et stilrent udtryk.
Arkitekt Bruno Jakobsen fik bygget Danmarks fedeste porschebox
NASSAU model 9000G inviterer til et kig ind ude fra
NASSAU model 9000G med maksimalt lysindfald.
Når en garageport skal monteres – uanset om det er i en ældre bygning eller et nybyggeri – er valget af karmsæt afgørende, hvis de nødvendige pladskrav ikke kan opfyldes. Vores garageporte monteres indvendigt, hvilket betyder, at der skal være tilstrækkelig plads i siderne, overhøjden og rumdybden. Hvis disse krav ikke kan opfyldes, kan der i stedet monteres stålkarme. Disse lakeres i samme farve som porten, hvilket giver et ensartet og stilrent udtryk.
Et karmsæt kan desuden hjælpe med at kompensere for skæve vægge eller ujævnheder i murværket, så porten får en optimal pasform.
NASSAU ledhejseporte leveres med et robust skinnesystem, der er tilpasset portens størrelse. Skinnerne monteres altid på den indvendige side, hvilket betyder, at der skal være tilstrækkelig plads indvendigt i siderne, i overhøjden samt i rumdybden. Der medfølger befæstningsmateriale til montering i både stål, beton, murværk og trækarme. Hvis pladskravene til skinnesystemet ikke kan opfyldes, henvises der til afsnittet om stålkarme.
Vores garageporte styres af en motor via en trækstang i midten, hvor motoren er placeret for enden. Motoren er testet til op til 30 års brug.
Skinnesystemet løfter porten op, så den lægger sig under loftet. Til vores erhvervsløsninger er det desuden muligt at vælge et skinnesystem, der følger taghældningen.
Skinnesystemet sørger for en god frihøjde inde i garagen.
Classic i antracitgrå er blevet kåret til Årets port 2025, fordi det er den garageport, flest kunder har valgt i løbet af året. Populariteten skyldes en kombination af solide tekniske egenskaber og en løsning, der fungerer og ser godt ud i hverdagen.
Porten er opbygget med 44 mm opskummede aluminiumspaneler, som giver god isolering og en robust konstruktion. Samtidig leveres den med el-betjening som standard, hvilket gør den nem at anvende i daglig brug.
Med størrelser op til 5 meters bredde og mulighed for tilpasning til forskellige garageåbninger er Classic-porten en løsning, der passer til mange boliger. Den antracitgrå farve (RAL 7016) er samtidig et populært valg blandt boligejere, fordi den harmonerer med mange moderne facader.
Når så mange vælger den samme løsning, er det ikke tilfældigt – og derfor er Classic i antracitgrå blevet Årets port 2025.
Design din egen port her – så kan det være din port bliver årets port 2026.