Stillingen er besat: NASSAU udvider serviceteamet

Teknik, kreativitet og kundeservice

Du vil få en selvstændig hverdag, hvor du kører ud til kunderne hjemmefra.

Vil du have frihed under ansvar og har du lyst til at danne stærke kunderelationer til NASSAU Doors mange kunder i Danmark? Som servicetekniker vil du møde mange forskellige typer tekniske og mekaniske problemstillinger i din hverdag. Du får mulighed for at udfordre og udvikle dine tekniske kompetencer, samt bruge din faglige kreativitet til at finde den bedste løsning for kunden.

Du bliver en del af et landsdækkende team bestående af 50 dygtige Serviceteknikere med et stærkt sammenhold. Derudover får du engagerede kollegaer på kontoret, som sørger for, at du elektronisk modtager de nødvendige informationer, hvorfra du selv planlægger din arbejdsdag effektivt.

Du har derudover ansvar for at overholde kundernes serviceaftaler, hvilket indebærer:

  • Lovpligtigt årligt serviceeftersyn
  • Forebyggende vedligeholdelse
  • Udkaldsopgaver
  • Reparationer ved nedbrud
  • Rådgivning af kunder

 

Hvem er du?

Som NASSAU Doors nye Servicetekniker forventes det at du:

  • Bor på Sjælland
  • Har teknisk erfaring
  • Elsker at lære nyt
  • Er kendt for din kvalitetsbevidsthed og gode kundeservice
  • Er selvstændig, struktureret og trives godt med et bredt ansvarsområde
  • Ser fejlfinding og problemløsning som nogle af dine stærkeste kvaliteter
  • Er fleksibel når det kommer til både arbejdsopgaver og arbejdstid
  • Har lyst til at arbejde hos NASSAU på den lange bane

 

NASSAU Door

NASSAU Door fremstiller industrielle portløsninger samt private garageporte og har eksisteret siden 1970. Vi udfordrer i høj grad de bestående teknologier. Resultatet er portløsninger og garageporte, der i variation, funktionalitet, kvalitet og service indtager en førende position på det europæiske marked. NASSAU Door skræddersyer derfor serviceaftaler specifikt efter kundernes ønsker og sørger på denne måde, for en sikker drift og lang levetid for portene.

 

En attraktiv arbejdsplads

Som Servicetekniker hos NASSAU Door tilbydes du:

  • Konkurrencedygtig løn og pensionsordning
  • Din egen servicebil
  • Ugentlige natleverancer af reservedele, direkte til din bil
  • En grundig introduktion til opgaverne samt oplæring i NASSAU Doors portløsninger
  • Løbende udvikling af kompetencer
  • Frihed under ansvar
  • Støtte fra dygtige og erfarne kollegaer

NASSAU Door er en arbejdsplads, der er kendt for et godt arbejdsmiljø, hvor medarbejdernes trivsel har stort fokus gennem medarbejdersamtaler og en løbende faglig opkvalificering efter vurderet behov.

Er du interesseret, så send din ansøgning og CV  – Vi indkalder løbende til samtaler.

Ved spørgsmål, kontakt Servicechef Per Bering 51 28 39 81

Søg job HER

 

Du kan læse mere om NASSAUs garageporte her , eller læse mere om vores industriporte her