Vedligeholdelsesansvarlig til fabrik

Stillingen er besat: Vedligeholdelsesansvarlig

Har du el-teknisk forståelse, og vil du være med til at sikre optimal drift?

Her får du muligheden for et selvstændigt arbejde og gode kolleger i et arbejdsmiljø, hvor du kan tage medansvar og sætte dit præg på NASSAUs videreudvikling som en af Europas førende portfabrikanter.

NASSAUs moderne fabrik ligger i Ringe på Midtfyn. Vi har produceret porte siden 1970, og vi råder i dag over et moderne produktionsapparat, dog er en del af vores maskiner af ældre dato, så lang erfaring er bestemt en fordel. Vi passer godt på vores ting og i dag fokuserer vi fortsat på produktionens udvikling og produktivitet.

 

Vedligeholdelse, reparation og dokumentation

Det kan være planlagt vedligehold som olieskift og smøring, udskiftning af sliddele, bestilling af forbrugsstoffer eller fejlfinding på el-tekniske problemer. Dine opgaver inkluderer;

  • Servicering og vedligeholdelse af NASSAUs maskinpark.
  • Fejlfinding ved akutte stop og sikre hurtig drift igen.
  • Optimerings projekter i produktionen sammen med fabrikkens ledelse.
  • Projektstyring med underleverandør på større renoveringsopgaver.

 

NASSAU Door

NASSAU Door fremstiller industrielle portløsninger samt private garageporte og har eksisteret siden 1970. Vi udfordrer i høj grad de bestående teknologier. Resultatet er portløsninger og garageporte, der i variation, funktionalitet, kvalitet og service indtager en førende position på det europæiske marked. NASSAU Door skræddersyer ligeledes serviceaftaler specifikt efter kundernes ønsker og sørger på denne måde, for en sikker drift og lang levetid for porte.

 

Hvem er du?

Du har flere års erfaring med lignende ansvarsområder, og vi ser gerne, at du er elektriker, elektromekaniker eller har anden relevant uddannelsesbaggrund. Vigtigst er, at du har en praktisk forståelse, kan arbejde selvstændigt og prioritere dine arbejdsopgaver. Din arbejdstid kan ved driftstart af nye maskiner blive lange, men den normale arbejdstid er i dagtimerne.

 

En attraktiv arbejdsplads

Som vedligeholdelsesansvarlig hos NASSAU tilbydes du:

  • Konkurrencedygtig løn og pensionsordning
  • En grundig introduktion til opgaverne samt oplæring i NASSAUs portløsninger
  • Løbende udvikling af kompetencer
  • Støtte fra dygtige og erfarne kollegaer

NASSAU er en arbejdsplads, der er kendt for et godt arbejdsmiljø, hvor medarbejdernes trivsel har stort fokus. Der er uformel omgangstone imellem kollegaer hvor alle samarbejder om at levere en kvalitetsløsning til kunderne.

 

Skulle ovenstående have din interesse, glæder vi os til at høre fra dig.
Vi indkalder løbende til samtale, så vent ikke med at sende din ansøgning.

Har du spørgsmål kontakt fabrikschef Carsten Petersen på telefon: 21 24 75 81
Send ansøgning og CV her